P.L. Jessen ApS med en ny Faymonville

3 akslet maskintrailer med udtræk fra Lastas


P.L. Jessen ApS er kørt fra Lastas i Hedensted med deres nye Faymonville Multi-Z 3 akslet maskintrailer med udtræk. P.L. Jessen ApS er et vognmandsfirma med rødder tilbage til 1910, der i dag har 36 biler og beskæftiger 45 ansatte. Med deres central placering lidt uden for Fredericia og stærke europæiske netværk, udfører de transporter i hele Europa. Med nøgleorderne god service og stor fleksibilitet, er de et firma i rivende udvikling inden for flere forskellige arbejdsområder, som f.eks.: Vognmandskørsel, krankørsel med kranopgaver, specialtransporter, miljørådgivning, fragt- og kurérkørsel, leje af container, udlejning af indhegnet og befæstet plads med mere.

Trailerens opbygning:
▪ Centralvange i opsvejst højstyrkestål
▪ Kraftigt chassis som er egnet til tung belastning
▪ 400 mm høj stikbar frontvæg og sider
▪ 35 mm², 3,5 m lang hydrauliske kabelspil mellem sættevogn og trækker med stik
▪ 2 par 5 tons surringsringe og 1 par 10 tons vandrette surringsringe i det bagerste område af svanehalsen
▪ På repo 40 mm hårdttræsplanker med stålplade over kongeboldt
▪ På lad 50 mm hårdttræsplanker med stålplade over akslerne
▪ 7 par 10 tons surringsringe i kantramme på lad og 1 par 10 tons surringsringe i frot på lad
▪ 6 par kæpstokkehuller på lad
▪ Ophængningsliste i venstre og højre side, for løse alu. landingsramper
▪ 1 par automatiske støtteben
▪ 8.700 mm dobbelt udtræk med 300 mm bredt støttebord på midterstøtten 

Faymonville traileren er leveret med 3 x 12 tons BPW-aksler og original BPW-luftaffjedring, samt tvillingedæk. Alle akslerne er hydromekaniske tvangsstyret. Traileren har en tilladt totalvægt på 64.000 kg med hastighed på 80 km/t.

Den nye maskintrailer med udtræk er leveret af 
Anders K. Larsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S

Vi takker for handlen og ønsker 
P.L. Jessen ApS
held og lykke med den nye trailer i fremtiden.

Følg os på facebook, Linkedin, Instagram, TikTok og YouTube.