Poul Schou A/S med en ny Kel-Berg

2 akslet sværlasttrailer med udtræk fra Lastas


Poul Schou A/S er kørt fra Lastas i Hedensted med deres nye Kel-Berg 2 akslet sværlasttrailer med udtræk, der skal køre med fjernvarmerør. Poul Schou A/S har en lang historie, der rækker helt tilbage til 1940. Tre generationer har hver især været med til at præge og udvikle virksomheden til den totaltransportør, den er i dag. I dag består vognparken af ca. 80 lastbiler og beskæftiger ca. 130 medarbejdere. Deres hovedsæde ligger lige uden for Odense på Fyn, med arbejdsplads i hele landet. De varetager flere typer transport- og kranopgaver, som f.eks. kranbil og blokvogn, håndtering af affald og genbrug, udlejning af containere, transport og logistik, levering af sten og grus, samt andre råstoffer.

Chassis opbygning:
▪ Centralvange opsvejst i I.profil af St.52-3
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis
▪ Bunden af 28 mm hårdttræsplanker
▪ 5.000 mm udtræk
▪ 4 stiger på tværs
▪ 8 par 10 tons surringsringe i kantrammer
▪ Kæpstokkehuller i kantrammer inkl. 12 stk. kæpstokke
▪ Front i en højde på 2.000 mm
▪ Strøkasse i højre side
▪ Rustfri værktøjskasse med træ hylder i venstre side

Kel-Berg traileren er leveret med 2 x 10 tons BPW-aksler med tromlebremser. 1. aksel er løftbar og 2. aksel er hydraulisk styret. Traileren har en tilladt totallængde på 12.500 mm.

Den nye trailer er leveret af 
Ivan Kristensen
fra Lastas Trucks Danmark A/S

Vi takker for handlen og ønsker 
Poul Schou A/S
held og lykke med den nye trailer i fremtiden.

Følg os på Facebook, Linkedin, Instagram, TikTok og YouTube.